16-02-2005

Áhugaverd grein úr danska blaðnum Musikeren.

----

Musik på hjernen

Artikel fra MUSIKERENS e-NYT nr. 03-05, 08-02-2005

Nu er det officielt: Musikere er anderledes skruet sammen i hovedet end andre mennesker. Den nye viden betyder at vi skal ændre opfattelse af hvordan hjernen fungerer, og det kan især få betydning for hvordan hjerneskadet bør genoptrænes. DR2 sender et program om forskning i musikkens virkning på mennesker og hvordan mennesker opfatter musik, tirsdag den 15. februar, kl. 20

Den seneste hjerneforskning viser at når man udsætter umusikalske mennesker for musik, så bliver musikken - som forventet - behandlet i højre side af hjernen, i netop den side man traditionelt har opfattet som den kreative. Men hos trænede jazz-musikere viser det sig overraskende at deres hjerner behandler rytmerne med sprogcentret, selvom sprog og musik burde behandles forskellige steder i hjernen. Viden Om og Anja Philip fortæller i programmet om de overraskende opdagelser.

Musik regulerer følelser

At musik taler til vores følelser er ingen næppe i tvivl om. Men forskerne har hidtil vidst meget lidt om hvor musik-følelserne kommer fra: Er de tillært eller er de medfødt? Den seneste forskning viser at når vi bliver udsat for musik i mol eller for dissonante akkorder, aktiveres det sted i hjernen der normalt forbindes med instinktive reaktioner i forbindelse med angst, flugt og forsvar. Det får forskerne til at drage den konklusion, at de følelser musikken fremkalder hos os mennesker er medfødte.

Med pianisten Thomas Petersen ved flyglet bliver Anja Philip udsat for forskellige typer musik, mens man måler hendes puls, temperaturen i munden samt om hun sveder mere eller mindre. Og det er næsten uhyggeligt tydeligt hvilke følelser de forskellige typer musik udløser. Den glade musik i dur får pulsen og sveden frem, mens den triste musik i mol får pulsen til at falde og huden til at tørre ud. Ubehagelig og angstprovokerende musik får også pulsen til at stige og sveden til springe.

Musik som terapi

Musik kan altså ses som en genvej ind i den menneskelige hjerne - et sprog, hvor klang og rytme taler direkte til vores følelser og minder. Et sprog så universelt at det kan kommunikere med dem der ellers intet sprog har. Det gør musikken velegnet til at bruge i terapi. Især hjerneskadede og demente har glæde af tonernes evne.

Ældre demente i Århus nyder netop godt af musikterapeuternes evne til at bruge musikken som en slags samtale uden ord - ikke til at helbrede, men til at lindre de ældres symptomer. Gennem et større detektivarbejde finder terapeuterne via pårørende frem til det musik de ældre har elsket og holdt af tidligere i deres liv - hvad enten det har været salmer, sømandssange eller revyviser. For som melodiøse skalpeller kan de rigtige sange skære bider af erindringen fri af de ellers forstenede hjerner.

Musikkens regler

En anden grund til at musik er så velegnet til terapeutiske formål er at den er fuld af regler. I studiet viser Anja Philip hvordan disse regler er nært forbundet med musikkens fysiske egenskaber. Blandt andet får vi demonstreret tonernes naturlige opdeling i oktaver ved hjælp af en såkaldt dobbelt monokord - et instrument med kun to strenge der kan bruges til at sammenligne toner og deres indbyrdes forhold. Man får tydeliggjort hvor tæt musik, matematik og fysik hænger sammen.

(-mf) (Tip en ven)